I 2012 slap dukketeaterdirektør Per Brink Abrahamsen dukkeførerpinden et kort øjeblik for at tage en ”rigtig” dukke i hånden i forestillingen ”Mig og Monika”. Hermed opstod et samspil mellem ”Per” (der kun har overfladisk lighed med dukketeaterdirektøren af samme navn) og dukken ”Monika” der engang havde spillet hovedrollen i et stykke på dukketeatret.

 Hun ville ud i virkeligheden og opleve livet og kærligheden med Per som modstræbende ledsager. Efter adskillige forviklinger viste det sig at hun i virkeligheden var Pers inspiration som lå bag alle forestillingerne.

Monika var så livskraftig en figur at det lykkedes at overtale dramatikeren Katrine Troensegaard, der havde skrevet teksten til den første historie, til at skrive videre på historien om Monikas udforskning af livet og kærligheden. Og da kun fantasien sætter grænser for papirteatret, vælger hun at gå til kilden, verdens største dramatiker Shakespeare som hun sammen med Per opsøger på hans teater ”The Globe” i London 1599, for at spørge ham om kærligheden. Men også ”jomfrudronningen” Elizabeth (I) og hendes mange tilbedere, som hun dygtigt forstår at spille ud mod hinanden, har et syn på kærligheden, der kulminerer i en opførelse på ”The Globe” af et ukendt skuespil af Shakespeare med Dronning Elizabeth i hovedrollen.

 Udstyret blev spektakulært og persongalleriet tegnet af Frits Møller der bl. a. stod for Karen Blixens ”Heloïse”. Ydermere faldt sidste opførelse sammen med 400 året for Shakespeares død i 1616, men som også samtidig var hans 452 års fødselsdag. Så det blev en forestilling der pegede både tilbage og fremad.

For voksne