INTERNATIONAL PAPIRTEATERFESTIVAL 20.-22. april 2012
Dukketeatrets 25 års jubilæumssæson blev afsluttet med Danmarks første internationale papirdukketeaterteaterfestival i weekenden 20.-22. april 2012.
 
 
Fra England kom Robert Poulter's New Model Theatre med "The Buccaneer's Bride, or The Rover's Return" (billedet)
Fra Frankrig kom Theatre de table (Eric Poirier) med "Ubu, vos papier!" og Papiertheatre (Alain Lecuq) med "A Robinson Crusoe". Alle tre forestillinger blev spillet på engelsk og henvendte sig primært til et voksent publikum, Invisius (Rüdiger Koch) fra Tyskland spillede "Peter und der Wolf" med en dansk fortæller for børn og voksne fra ca. 7 år.
Meklenborg Dukketeater (Søren Mortensen & Marie Thodberg) spillede "Affæren i Berkshire" for større børn og voksne.
Yderligere et dansk teater deltog: Hirscholm Teater (Peter Leth Christiansen & Peter Falster) med "Kongerækken" (omtalt i "Suffløren" nr. 4, 2011). For større børn og voksne.
Endelig spillede Svalegangens Dukketeater på utallige opfordringer jubilæumsforestillingen "Mother, tell me more".
 
Festivalen forløb over al forventning, stort set alle billetter blev solgt, og med de øvrige deltagere var samtlige forestillinger belagt med 120-130%. Takket være hjælp og støtte fra hele resten af Svalegangen forløb også det praktiske arrangement upåklageligt, lige som der blev tid til det uformelle samvær med kolleger fra ind- og udland som er en lige så væsentlig del af enhver festival.            
  
 

sidst opdateret 6. maj 2012
Svalegangens Dukketeater
v/Per Brink Abrahamsen
info@svalegangensdukketeater.dk